Velkommen til TB Proshop i Hammel Golf Klub!
Jeg er stolt af at kunne præsentere TB Proshop, som bliver din nye go-to butik for alt hvad du har brug for til golfbanen.
Bag proshoppen står jeg, Tobias Bachmann, som til dagligt er uddannet PGA Professionel og som danner trænerteam med den garvede PGA Professionel, Ian Appleyard.
TB Proshop bringer en passion for golf og flere års erfaring med i bagagen. Jeg glæder mig til at være en del af din golfoplevelse her i Hammel Golf Klub.
Den officielle åbning finder sted den 1. april 2025 (hvor jeg allerede nu kan afsløre, der kommer nogle vilde åbningstilbud
), men allerede i marts går jeg i gang med at forvandle butikkens lokaler. Jeg bruger tiden på at renovere og optimere, så jeg kan byde jer velkommen i en butik der emmer af kvalitet, funktionalitet og moderne design. Mit mål er at skabe en topklasse proshop, hvor du føler dig hjemme og hvor du finder alt hvad du har brug for til dine runder.
På denne side vil jeg løbende dele spændende nyheder om alt det nye udstyr jeg får hjem, inklusiv de nyeste golfkøller, bolde og andet grej. Du kan også glæde dig til at udforske et bredt udvalg af tøj og sko, der kombinerer stil og funktionalitet til både på og uden for banen.
Det vil derfor være herinde du vil blive informeret om kommende tilbud og give dig et indblik i hvad du kan forvente af TB Proshop. Hold øje her for særlige kampagner, events og eksklusive varer, som der allerede nu er på vej til jer.
Jeg ser frem til at byde dig velkommen i TB Proshop – stedet hvor passion for golf og førsteklasses service går hånd i hånd!

De største hilsner
Tobias Bachmann
